|
Resultater
Stamtavle
Flere
billeder nederst på siden
|
Dansk Jagtchampion
Hjortlund´s Zita
07244/98 født
28.3.98 |
| |
Hjortlunds Zita var min første
ruhår. Hun var fra hvalpestadiet
præget på bedste vis fra Ida og
Jens Velling og var meget hurtig
vågen som jagthund. Jeg glemmer
aldrig det første andetræk Zita
var med på i september 98. Det
væltede ind med krikænder og
gråænder. Jeg skød denne herlige
aften 10 ænder, hvoraf Zita
stolt - med masser af
apporteringsglæde og vandpassion
hentede de 7. Dermed var starten
gået for Zita’s første
jagtsæson, og inden hun var 10
måneder, var der skudt over 10
stk. råvildt for hende alene.
I januar 99 var Zitas første
jagtsæson ovre, og jeg arbejdede
videre med dressuren. Set i
bakspejlet gav denne lidt
hektiske jagtsæson ikke de
bedste vilkår for Zitas fremtid
som prøvehund, men jeg fik lagt
en rigtig god dressur i hende,
og vi startede på de første
prøver. I efteråret stillede
Zita på Ruhårsklubbens
unghundeprøve og fik for dagens
indsats 135 point i
brugsegenskaber og blev dagens
bedste hund, og samtidig den
højeste pointscore i prøvens
daværende 2 årige levetid. Det
gav virkelig blod på tanden, og
vi gik for alvor i gang med
prøverne.
I foråret 2003 opnåede
Hjortlunds Zita prædikatet Dansk
Jagtchampion og blev optaget i
Dansk Ruhår Klubs avlsregister.
Zita kvalificerede sig til Dansk
Kennelklubs forårs DM 2003, hvor
hun var blandt de 9 hunde, der
kom med over middag, men blev
desværre ikke placeret på dagen.
Zita blev de sidste år brugt
udelukkende som familie- og
jagthund. Hun havde gennem årene
opnået stor jagterfaring og var
der ”hårvildt i skoven,” gik der
som regel ikke lang tid, før det
kunne høres, hvor hun var.
Zita havde rigtig god
vandpassion og var en sikker og
stabil apportør fra vand som på
land. Efter hun bestod 20 timer
schweiss med 1. præmie har Zita
eftersøgt flere stykker råvildt
og kronvildt, og hun har flere
gange affanget anskudt og påkørt
råvildt.
I foråret 2006 var 15 % af alle
præmierede ruhår på mark i åben
klasse afkom efter Zita, hvilket
jeg mener taler sit helt eget
sprog om hendes avlsegenskaber.
Zita havde i alt 3 kuld hvalpe,
og hendes afkom viser rigtig
gode takter som alsidige brugs-
og prøvehunde.
I hjemmet var Zita en dejlig
stille og rolig familiehund som
elskede at blive nusset om.
Meget stor sorg i hjemmet, da
Zita sov stille ind, foråret
2007.
|
|
|
Billeder |
|
  |
|
|