| |
Oscar er en rigtig arbejdsbi og elsker markarbejdet, som altid udføres med meget stor jagtlyst og energi i høj fart med højtbåret hoved og kraftig afspark i galoppen. Han udviser meget stor vandpassion og arbejder med stor energi i rørskær og siv. Ræven kommer hjem med glæde og strunk hals.
I efteråret 2006 blev Oscar stillet på 2 fuldbrugsprøver, hvor han trods sin unge alder opnåede 2 x 1. præmie, hvilket viser han meget alsidige brugsegenskaber.
Til fuldbrugsprøvemesterskabet (FUME) blev Oscar 5. bedste hund, men var kommet væsentlig højere op, hvis han ikke havde valgt at gå efter råvildt under skovsøg og derved satte 12 point til alene i dette fag (havde kun 13 point op til 1. vinderen).
Schweiss-sporet udredes med stor koncentration og sporvilje, hvilket har givet ham 1. præmie og 2 x pokalvinder som prøvens bedste hund på såvel 3 timer/400
meter som 20 timers/400 meter schweiss-prøve. Oscar har endvidere i 2008 som en
af de få ruhår i Danmark bestået 20 timers 1000 meter med en 3. præmie.
Oscar er registreret schweisshund med
mange positive eftersøgninger på såvel råvildt som kronvildt. Ved hurtige og effektive hetz blev 11 af de anskudte bukke
i 2008 succesfuld affanget, heriblandt kæbe-, waid-,, løbs- og tapskud. Der høres meget tydelig forskel på, om han halser på fod eller på syn.
Avlsmæssigt kom Oscar kom første gang i avlen i efteråret 2005 og hans afkom viser rigtig gode takter på såvel unghunde- som markprøver og ikke mindst på schweiss-arbejdet.
Knap 3 år gammel blev Oscar datteren = Starbækkens Jessie Dansk Jagtchampion -
toppen på hendes 2008 sæson blev 3. vinder ved FUME.
På hans 13 parringer ligger der i alt 103 hvalpe pr.
21.06.2009 (95 hvalpe i DK, 8 i Finland.) I DK er 15,8% af afkommet HD fotograferet - alle HD fri.
I 2007 er Oscars afkom det bedst præmierede i DK på schweissprøverne – f.eks. Korthårsklubbens schweissprøve i Ringkøbing hvor Oscar var prøvens bedste 20 timer hund med 1. pr. og pokal i 2006, blev i 2007 overtaget af Oscars søn Lykkeagers Carlos. På samme prøve blev det også til 1. pr. på 20 t. til sønnen Glenn, som i oktober 2007 også er optaget i schweissregistret. (ovennævnte pokal blev i 2008 igen vundet af et afkom fra Oscar = Aks )
Dansk Jagtchampion... (DKJCH) det holdt lidt hårdt, idet Oscar har det ”fornødne held” til at finde råvildtet – i efteråret 2007 endte 3 brugsprøver med fuld hals efter råvildt og 1
prøve efter kat. Ikke mindre end 2 gange kom råvildt springende ud fra skoven på åben mark – så man kan vist roligt sige, at heldet ikke har været på vores side på brugsprøverne - Men det er jo det lod, der er, når han til daglig bruges ivrigt som schweisshund – piben har jo en anden lyd når han f.eks. har affanget en løbsskudt buk… Så er det nemmere at få smilet frem end på en brugsklasse, hvor der er fuld hals . . .
På brugsprøven i
Skive den 16/9-2008 opnåede Oscar
1. præmie og blev endvidere prøvens bedste hund
blandt de 36 hunde der stillede til start. Oscar er derved Dansk Jagtchampion og
helliger sig nu schweissarbejdet. |
|